Hvornår smelter isen mon i Hellerup?
Den 30. november, opsætter Klimaundervisning.dk og Experimentarium en kæmpe isklump på 1 m3 for at markere, at der nu er nøjagtig 1 år til FN’s klimatopmøde (COP15) afholdes i København.
Der er præmier til de, der kan gætte hvornår isklumpen er smeltet.
Der er præmier til de, der kan gætte hvornår isklumpen er smeltet.
Isklumpen bliver anbragt foran Experimentariums hovedindgang, Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup.
Vi kan desværre ikke love dig et isbjerg, men til gengæld en isklump, der er noget større end dem du har i fryseren. Foto: Christina Bramow.
Man kan følge isklumpen via webcam mens den smelter på www.klimaundervisning.dk og www.experimentarium.dk.
Den, der gætter hvornår isklumpen er smeltet helt og kan svare på to spørgsmål om is og klima, vinder en CO2-kvote og en tur på Experimentarium for hele klassen eller familien. Det er muligt at svare på quiz’en på www.klimaundervisning.dk eller fysisk på Experimentarium fra søndag den 30. november til søndag den 7. december. Vinderen får direkte besked. Isklumpen er en del af projektet Klimaundervisning.dk - en internetportal, der samler undervisningsmaterialer om klima. Klimaundervisning.dk er koordineret af dansk Naturvidenskabsformidling og finansieret af Undervisningsministeriet.
Yderligere oplysninger: Projektleder Karen Vesterager, Dansk
Naturvidenskabsformidling, tlf. 22 18 87 67, direktør Mikkel Bohm, Dansk
Naturvidenskabsformidling, tlf. 20 22 46 33, klimaformidler Stine Krog-Pedersen,
Experimentarium, tlf. 61 26 00 31.