The Green Supply Chain

BlobServer

Ford i Europa har modtaget "The Green Supply Chain"prisen for at sænke CO2 udledningen fra transport-sektoren


Ford i Europa har modtaget prisen "The Green Supply Chain" på baggrund af tiltag for at sænke CO2 udledningen i transport-sektoren – en indsats, der blev anerkendt ved det prestigefyldte "Supply Chain Distinction Award". Ford vandt prisen over tre andre nominerede virksomheder og fik overrakt prisen ved den 11. årlige European Supply Chain & Logistic konference i Düsseldorf.

Dommerne valgte at præmiere Ford på baggrund af de enestående præstationer for de miljøforbedrende aspekter af deres værdikæde. Aktiviteter, der imødeser  fremtidige miljømæssige reguleringer, minimerer miljøbelastningen og for  gennemførelsen af den "grønne" filosofi igennem hele produktionsforløbet. 

"Vi er meget glade for denne pris, den viser og anerkender Fords visioner om at minimere emissionen af CO2. Som en del af vores forpligtelse overfor miljøet har vi øget vores distributionen af biler og komponenter via vandvejene. Vores visioner om en vandbåren motorvej er med til at reducere trafikken og forureningen af miljøet" udtaler Bert Bong, Vehicle Planning & Logistics, Ford Europa.

Ford har samtidigt ændret distributionen fra vej til fordel for jernbane. Derved minimeres udgifterne til brændstof og på samme tid reducere CO2 udledningen. Til dette formål findes der lastvogne som kan løftes op på special-designede jernbanevogne. En proces, som foregår mellem leverandøren i Italien og Fords fabrik i Genk i Belgien.

Alt dette er med til at vise Fords engagement i, at nedbringe den miljømæssige belastning i forbindelse med distribution.