FN's dag for bevarelse af ozonlaget
16. September er FN's Internationale dag for bevarelse af ozonlaget.
Ozonlaget er en betegnelse for det lag af atmosfæren, der befinder sig 10 - 50 km over jordens overflade, hvor 90% af gasarten ozon er.
I dette lag opfanges den skadelige UVD og UVC stråling, samt meget af UVB og lidt af UVA. Dette sker i en proces, hvor strålingen spalter ozon til iltmolekyler og -atomer og samtidig spalter iltatomer til molekyler der reagerer og danner ozon.
I de senere år er man begyndt at tale om huller i ozonlaget, der angiveligt skulle være forårsaget af øget forurening og udledning af CFC-gasser. Disse huller betyder at større mængder stråling kan trænge ned til jorden, hvilket er skadeligt for livet der. Indtil videre har man dog kun observeret et sådant hul over Antarktis.
Den øgede UV-B-stråling som følge af nedbrydningen af ozonlaget, der forventes at fortsætte i et par årtier, medfører formentlig problemer hos arktiske planter, der er tilpasset lav UV-B-stråling. I hvilken udstrækning planterne er i stand til at tilpasse sig den større stråling er ukendt.
Der har været en tendens til at forveksle ozonlagsproblematikken og drivhuseffekten. Dette er forkert, da de to problemer er vidt forskellige, også selvom de måske begge udspringer af øget forurening.
Læs mere om ozonlaget
I dette lag opfanges den skadelige UVD og UVC stråling, samt meget af UVB og lidt af UVA. Dette sker i en proces, hvor strålingen spalter ozon til iltmolekyler og -atomer og samtidig spalter iltatomer til molekyler der reagerer og danner ozon.
I de senere år er man begyndt at tale om huller i ozonlaget, der angiveligt skulle være forårsaget af øget forurening og udledning af CFC-gasser. Disse huller betyder at større mængder stråling kan trænge ned til jorden, hvilket er skadeligt for livet der. Indtil videre har man dog kun observeret et sådant hul over Antarktis.
Den øgede UV-B-stråling som følge af nedbrydningen af ozonlaget, der forventes at fortsætte i et par årtier, medfører formentlig problemer hos arktiske planter, der er tilpasset lav UV-B-stråling. I hvilken udstrækning planterne er i stand til at tilpasse sig den større stråling er ukendt.
Der har været en tendens til at forveksle ozonlagsproblematikken og drivhuseffekten. Dette er forkert, da de to problemer er vidt forskellige, også selvom de måske begge udspringer af øget forurening.
Læs mere om ozonlaget