Toyotas revolutionerende IQ-Koncept

Toyotas iQ-konceptbil repræsenterer et skifte i designet af små biler – visionen bag iQ er, at skabe en lille kompakt bil som samtidig er rummelig, og hvor der er taget maksimalt hensyn til miljøet.
Koncept-bilen er skabt på Toyotas Europæiske designcenter ED2 i Sydfrankrig. Filosofien bag designet kaldet Vibrant Clarity bygger på værdier som nytænkning og det at holde fast i afgørende værdier som formål og fornuft.

iQ front - dynamic NY_tcm357-821009

Toyotas iQ-konceptbil er på mange måder en revolutionerende bil, smart i designet, og så tager den hensyn til miljøet – en god løsning til transport i byen.

iQ er lige under tre meter lang, dermed er iQ verdens mindste fire-sæders koncept-bil. iQ er 425 mm mindre end Toyota Aygo og 770 mm mindre end Yaris.

Der er fire sæder i bilen med plads til tre voksne og et barn – det fjerde sæde kan også bruges til bagage. En del af instrumentbordet kan vippes væk fra forsædepassageren, så denne får mere plads til at bevæge sig på.

Almindeligvis sidder fører og passager side om side, når der er flere passagerer i bilen, kan passagersædet køres længere frem for at give lettere adgang og mere plads på bagsædet. Der kommer masser af lys ned gennem bilens store glastag.

Der gåes ikke på kompromis med sikkerheden, som er en kerneværdi i koncept-strategien. Kabinen er konstrueret til at sikre passagererne optimalt.

Om iQ kommer i produktion vides endnu ikke, men bilen præsenterer en helt ny design- og teknologi-strategi. Det er på mange måder en revolutionerende bil, smart i designet, og så tager den hensyn til miljøet – en god løsning til transport i byen.