Peugeot Danmark road-tester 2. generations biodiesel

Peugeot Danmark er gået med som aktiv partner i Waste2Value konsortiet, som er et innovationskonsortium, der arbejder med udvikling af 2. generations biobrændstoffer fremstillet af affald.

logo f1ae565c7b2e67aea8e956fabadc662c

Den helt nye udvikling af 2. generations biodiesel er et vigtigt skridt mod at sikre en bæredygtig mobilitet i fremtiden, og derfor er Peugeot Danmark nu gået med som aktiv partner i Waste2Value konsortiet.

Parterne i Waste2Valuekonsortiet er innovative danske virksomheder, som er med helt i front, når det gælder teknologisk udvikling: Daka biodiesel, der producerer biodiesel på basis af slagteriaffald, som ikke må anvendes til fødevarer eller foder. Grundfos, der forsker i anlæg og processer, som kan udnytte slam til biodiesel. OK, som arbejder på distribution, Dinex, der udvikler filtre til bl.a. lastbiler, TI (Teknologisk Institut) og DTU (Danmarks Tekniske Universitet), der står for projektstyring, test og forskning.

Peugeot Danmark skal bidrage med road-test af høj tilsætning af den nye 2. generations biodiesel og samtidig være bindeled til PSA Peugeot Citroëns forsknings- og udviklingsafdeling.
Peugeot 308 med biodiesel i tanken: CO2-udledning på kun 99 g/km Peugeot har gennem en innovativ indsats bevist, at biodiesel er en vigtig faktor til både at strække klodens olie-reserver og nedbringe CO2-udledningen.

I en fremsynet erkendelse af, at vi skal gøre os mindre afhængige af den almindelige fossile olie har Peugeot udviklet sine effektive HDi dieselmotorer til at kunne køre på op til 30 % biodiesel uden at sætte hverken kraft, dynamik eller lavt forbrug over styr.

Med 30 % biodiesel i tanken på en Peugeot HDi-model nedbringes CO2-udledningen med op til 30 %.
Det er derfor et naturligt valg at teste den nye danske 2. generations biodiesel på Peugeot 308 med 1,6 HDi 109 HK med partikelfilterteknologi og semiautomatisk gearkasse. På trods af, at her er tale om en stor mellemklassebil med fuld sikkerhedspakke, dynamiske køreegenskaber og kraft, udleder 308 1,6 HDi med semiautomatisk gearkasse kun 120 g CO2 pr. km ved blandet kørsel.

Forsøget vil strække sig over et år, og Peugeot Danmark stiller i første omgang to Peugeot 308 1,6 HDi med semiautomatisk gearkasse til rådighed, mens OK og Daka Biodiesel leverer brændstoffet. Det valgte brændstof er diesel med 18 % tilsætning af biokomponent,. Dette er brændstofteknisk muligt på nuværende tidspunkt, hvilket betyder, at de to 308´ere i testen opnår en CO2-udledning på kun 99 g/km ved blandet kørsel.

Der er stadig tekniske udfordringer at løse, før fremtidens biodiesel produceret på skrald kan tilsættes i så stor mængde og tankes af alle. Men denne road-test sætter fokus på det store potentiale i udnyttelsen af 2. generations biodiesel og understreger, at vi i Danmark kan vise vejen ved at reducere afhængigheden af fossil olie og opfylde vores klimamål ved at tænke innovativt og samarbejde på tværs af brancher.

Waste2Value konsortiet  

Daka a.m.b.a.                   logo_daka


Grundfos New Business A/S logo_grundfos
 

OK a.m.b.a . logo_ok



Dinex Emission Technology A/S logo_dinex



Teknologisk Institut logo_teknologisk


Forsknings- og Innovationsstyrelsen FISTfist1
 
 
Danmarks Tekniske Universitet logo_dtu