Vejret i sig selv er en uforudsigelig og meget dynamisk ting. Men når man ser tilbage over en lang årrække, er der faktisk tale om en stabil, og, til dels, forudsigelig cyklus. Mange faktorer spiller ind, blandt andet vulkanudbrud, der med mange års mellemrum lukker store mængder vulkansk støv ud. Faktum er, at der er ny forskning, der påviser, at der er omkring samtidig med den franske revolution var (cirka år 1789) et større vulkanudbrud på den modsatte side af kloden. Der har været skudt millioner og atter millioner af tons vulkanstøv op i luften, og det har fået høsten til at mislykkedes over hele Verden – i Danmark kan man læse om en vinter med frostgrader helt ind i starten af juni, i de gamle kirkebøger. Isprøver fra gletschere og fra indlandsisen i Grønland viser, at der har været udbrud af den art mere eller mindre regelmæssigt, med et interval på mellem hundrede og femhundrede år.
Ser man tilbage over et endnu længere forløb på måske en milliard eller to år, har de tektoniske plader flyttet rundt på landmasser, formet have, bygget og destrueret bjerge og bjergkæder. Enkelte forskere mener endda, at bevægelserne har været skyld i den sidste istid (3 millioner år siden), ved at lukke af for det direkte sammenløb mellem Stille- til Atlanterhavets, med den Nord- og Sydamerikanske plade.