Skyer dannes, når vanddamp fortætter på bittesmå partikler i luften. Sådanne partikler kan komme fra forurening eller naturligt forekommende kilder der er blevet blæst højt op i atmosfæren. Men det forklarer ikke hvorfor der dannes skyer ude over havene, hvor der er meget få partikler af den art. Naturligvis kommer der partikler fra det salt, der er i havene, men det kan ikke forklare alle de skyer, der bliver dannet.
En banebrydende ny teori, påviser at det kan være kosmisk stråling, som danner skyerne. Kosmisk stråling kommer ved et kort gammaglimt, der opstår når en stjerne eksploderer i en supernova, eller ved andre kraftfulde astronomiske hændelser. Gammaglimt er ekstremt energirige udladninger af gammastråling, der varer op til to sekunder. Denne stråling rammer også Jorden, men er da blevet svækket så meget af Solens magnetfelt at den ikke udgør en trussel. Alligevel er strålingen kraftig nok til at splitte luftens molekyler ad i ioner. Ionerne danner små klumper som vanddampen i luften kan fortætte sig på og blive til vanddråber. Hvis der kommer tilstrækkeligt meget kosmisk stråling igennem til Jorden, kan der derfor dannes en sky. Så jo mere kosmisk stråling, jo flere skyer, og jo koldere Jord!
 
Selvom der hele tiden udsendes gammglimt er det langt fra sikkert at al strålingen rammer Jorden. Jo mere aktiv solen er, jo større magnetfelt vil den have og jo mere vil den skærme for den kosmiske stråling. Der vil blive dannet færre skyer og Jorden vil derfor blive varmere.
”Hvis det vi har observeret er rigtigt,” siger danske seniorforsker Henrik Svenskmark, ”er indsatsen vi gør mod global opvarmning på grund af drivhusgasser fuldstændig irrelevant”.